23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Efter turbulent periode: Producent henter ny topchef

Roust Element sætter erfaren brancheprofil i spidsen, som skal "sikre en stabil og langsigtet udvikling"
Annonce

Roust Element har efter en længere rekrutteringsproces ansat Kasper Bregendahl som ny adm. direktør med tiltrædelse 16. februar.

Kasper Bregendahl overtager permanent efter interimdirektør Steffen Kremmer i et planlagt skifte. 

Skiftet sker i forlængelse af en periode, hvor virksomheden har arbejdet målrettet med at styrke forretningen og skabe et mere robust fundament for den fremtidige drift.

Annonce

Det oplyser Roust Element i en pressemeddelelse

Senest er elementproducenten kommet ud med et negativt resultat på 41,3 mio. kr. før skat i 2024. 

Roust Element A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 136,2 165,3
Bruttofortjeneste 32,4 73,9
Resultat af primær drift -40,8 10,7
Resultat før skat -41,3 10,8
Årets resultat -32,2 8,4
Egenkapital -9,9 22,3
Antal ansatte 125 107
Kilde: CVR
Annonce

- Vi har lagt vægt på at tage os god tid og finde den rette profil til næste fase. Steffen blev ansat interim til en klart defineret opgave og har sat en tydelig retning for Roust Element. Vi er på rette spor, og derfor er det nu tid til at overdrage ansvaret til en permanent direktør, der kan bygge videre på fundamentet og sikre en stabil og langsigtet udvikling, siger Holger C. Hansen, koncernadm. direktør i Nordic Wood Industries og medejer af Roust Element.

Annonce

Kasper Bregendahl er uddannet bygningsingeniør og har mere end 30 års erfaring fra bygge- og byggematerialeindustrien. 

Senest kommer han fra en stilling som adm. direktør i Simpson Strong-Tie, hvor han gennem mere end ti år har været en del af ledelsen.

- Roust Element er i en fase, hvor fundamentet er styrket, og hvor vi skal omsætte arbejdet til stabile resultater. Min opgave bliver at videreføre den gode udvikling og arbejde tæt sammen med medarbejdere og kunder om løsninger, der er bygbare og holdbare - både under montage og i hele bygningens levetid, siger Kasper Bregendahl.

Annonce

For at sikre en glidende overgang fortsætter Steffen Kremmer i sin rolle frem til 1. april. Her vil han arbejde tæt sammen med den nye direktør om overdragelsen og efterfølgende indtræde som medlem af bestyrelsen i Roust Element. 

Kort om Roust Element

Virksomheden blev grundlagt som tømrerfirma i 1925 og producerer og leverer i dag træbaserede bygningselementer til byggeri af blandt andet dagligvarebutikker, etagebyggeri, ferieboliger, rækkehuse, skoler og institutioner.

Roust Element er en del af koncernen Nordic Wood Industries.

Kilde: Roust Element

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web03