Ahlsell Danmark har ansat Lotte Odgaard Jacobsen som ny People & Culture Director og medlem af den øverste ledelse.
Det oplyser grossisten i en pressemeddelelse.
Hun tiltræder i en periode, hvor virksomheden arbejder med realiseringen af sin 2030-strategi og får i den nye rolle hun ansvar for at videreudvikle organisation, kultur og kompetencer i tæt kobling til forretningsstrategien.
Annonce- Jeg træder ind i Ahlsell på et tidspunkt, hvor organisationen er i fuld gang med at realisere en ambitiøs 2030-strategi, udtaler Lotte Odgaard Jacobsen.
- Mennesker og kultur er afgørende for at lykkes, og jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle Ahlsell som arbejdsplads, styrke kulturen og geare organisationen til fremtidens vækst og muligheder - og også synliggøre alt det, der allerede i dag gør Ahlsell til en attraktiv arbejdsplads, lyder det videre.
AnnonceLotte Odgaard Jacobsen kommer med solid erfaring inden for HR-strategi, forandringsledelse og performance management. Hun har senest været Head of People & Organization hos Siemens A/S og har gennem 12 år i virksomheden bestridt flere ledende HR-roller.
AnnonceTidligere i karrieren har hun arbejdet som HR Business Partner og HR-advokat med rådgivning og forhandling inden for ansættelsesretlige forhold. Før sin tid i Siemens var hun advokat hos Dansk Erhverv. Hun er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.
Annonce Annonce
