Det er nu muligt at svanemærke sports- og idrætsbygninger i Danmark.
Det oplyser Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse
Som noget nyt kan bygninger som badminton- og håndboldhaller, gymnastiksale og andre idrætshaller opnå nu certificering med det officielle nordiske miljømærke, både ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende faciliteter. Udvidelsen sker på baggrund af en stigende efterspørgsel og et betydeligt miljø- og klimapotentiale i sektoren.
Annonce- Vi har mærket efterspørgsel på muligheden for at få certificeret sports- og idrætshaller fra flere sider, og da det samtidig er et område, hvor der er et stort potentiale for at gøre en forskel for miljø og klima, giver det rigtig god mening, at denne type bygninger nu også kan svanemærkes, udtaler Frederik Gudi Sommer-Gleerup, certificeringschef i Miljømærkning Danmark.
AnnonceDer findes mere end 2.000 idrætshaller i Danmark, hvoraf mange er opført i 1960’erne og 70’erne og derfor står over for omfattende renoveringer i de kommende år. Det skaber ifølge Miljømærkning Danmark et oplagt tidspunkt for at integrere miljø- og klimahensyn i både modernisering og nybyggeri.
- Så godt som alle danske byer har en hal, og da mange af dem er af ældre dato, giver det god mening at have øje for miljø- og klimahensyn, hvis man alligevel skal renovere eller bygge nyt. Desuden er der flere og flere kommuner, der vælger at få svanemærket daginstitutioner og skoler, og her er det jo helt oplagt også at kigge på idrætshaller og andre offentlige sportsbygninger, udtaler Frederik Gudi Sommer-Gleerup
AnnonceSvanemærket stiller krav til hele byggeriets livscyklus, herunder materialevalg, byggeproces og brugsfase samt håndtering af affald og recirkulering af byggematerialer. Formålet er at reducere den samlede miljø- og klimabelastning fra byggeriet og samtidig fremme cirkulær økonomi og mere effektiv ressourceanvendelse i sektoren.
Annonce Annonce