23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Jysk altanproducent er gået konkurs

En tidligere Gazelle-hædret altanproducent er krakket efter en periode med retssager og skærpede myndigheds
Annonce

Altors A/S, der tidligere er hædret med en gazellepris for markant vækst, er taget under konkursbehandling efter en periode med retssager og skærpede myndighedskrav.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Ifølge stifter og tidligere direktør Lars Christensen blev virksomheden ramt af to retssager om kundebetalinger samt nye krav om, at altanprojekter skal godkendes af både statiker og rådgivende ingeniør, før kommunerne behandler byggetilladelser.

Annonce

- Det betød, at vi ikke fik nogen byggetilladelse i næsten to år på grund af ingeniørfirmaer, der ikke leverede varen, som var bestilt, siger Lars Christensen til Fredericia Dagblad

Virksomheden, der specialiserede sig i altaner og tidligere havde op til seks ansatte, oplevede over fire regnskabsår en omsætningsvækst på 409,7 pct. og rundede på et tidspunkt 10 mio. kr. i omsætning.

Annonce

I 2021 modtog selskabet Børsens gazellepris. Siden vendte udviklingen, og i regnskabet for 2024 realiserede Altors et underskud før skat på 860.635 kr.

Lars Christensen fratrådte som direktør 1. december 2025. Samme dag anmodede Erhvervsstyrelsen skifteretten om tvangsopløsning, da selskabets årsrapport ikke var indsendt rettidigt.

Annonce

Ifølge kurator, advokat Steen Jørgensen, var der ingen ansatte i virksomheden ved konkursens indtræden.

Altors blev stiftet i begyndelsen af 2023.

Altors A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 1,4 0,6
Resultat af primær drift -0,8 -1,5
Resultat før skat -0,9 -1,5
Årets resultat -0,6 -1,2
Balancestatus 3,6 2,8
Egenkapital -0,9 -0,2
Kilde: CVR
Annonce

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|