Flere tømrerlærlinge vælger at afslutte deres uddannelse med en grøn svendeprøve på NEXT Uddannelse København.
Siden opstarten i efteråret 2023 har 86 lærlinge gennemført prøven, og andelen er vokset markant fra 1,4 pct. til 22,5 pct. af et svendeprøvehold i foråret 2026.
AnnonceDen grønne svendeprøve er et alternativ til den ordinære og har særligt fokus på bæredygtighed og brug af biogene materialer. NEXT er fortsat den eneste erhvervsskole i Danmark med dispensation til at udbyde prøven.
Ifølge uddannelsesleder Jakob Majvig Andersen afspejler udviklingen en bredere bevægelse i byggeriet:
Annonce- Den grønne omstilling kræver, at faglærte får grønne kompetencer. Derfor uddanner vi tømrere med en grøn profil, der kan udfordre vanetænkning, arbejde mere klimabevidst og bidrage med bæredygtige løsninger i samfundet, siger han i en pressemeddelelse.
AnnoncePå forårets hold har 29 ud af 128 lærlinge valgt den grønne model. Samtidig er bæredygtighed blevet styrket i uddannelsens bekendtgørelse siden 2024, og kravene til dokumentation i svendeprøven er skærpet, blandt andet inden for ESG.
AnnonceUdviklingen sker i en branche, hvor kravene til klima og ressourceforbrug er stigende.
- Det handler om at ruste fremtidens tømrere til en branche i forandring, siger Jakob Majvig Andersen.
Ambitionen er, at den grønne svendeprøve på sigt udbredes nationalt som en fast del af erhvervsuddannelserne.
Annonce