Region Nordjylland har sendt en redegørelse om revision af Råstofplan 2024 i offentlig høring frem til 21. maj.
Formålet er at afklare, om der er behov for at udarbejde en ny råstofplan for 2028 eller videreføre den nuværende plan frem mod 2032.
Redegørelsen gør status over den aktuelle forsyning med råstoffer i regionen og rejser samtidig spørgsmål om blandt andet bæredygtighed og fremtidig efterspørgsel.
Annonce- Vi ser frem til at få bemærkninger til det fremtidige behov for råstoffer, som er grundlaget for en eventuel revision af vores råstofplan. Samtidig håber vi at få input til blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der skal endnu større fokus på bæredygtighed i råstofplanlægningen set i lyset af presset på Danmarks arealer, siger Poul Kristensen (S), formand for Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse, i en pressemeddelelse.
AnnonceRegionen vil gerne have afdækket, om den gældende plan i tilstrækkelig grad understøtter erhvervslivets behov på længere sigt.
- Vi ved, at tilgængelighed til råstoffer er afgørende for Nordjyllands udvikling, og vi vil gerne give råstofbranchen mulighed for at lave langsigtede investeringer i indvindingen. Derfor ser vi frem til en god dialog om ønsker og behov, så vi sikrer os, at råstofplanen er tidssvarende, siger Jakob Dyrman (V), næstformand i udvalget.
Annonce