Materialepladsen udvider nu med en ny døgnåben lokation i Greve, der officielt åbner 28. marts.
Pladsen på Lunikvej 27 bliver den første i Storkøbenhavn og skal betjene både private og erhverv med adgang til blandt andet grus, sten, flis og muld i mere end 40 varianter.
Annonce- Det, at Materialepladsen er døgnåben, betyder ikke nødvendigvis, at folk henter plantemuld klokken tre om natten, snarere at der ikke er stress på i forhold til at nå det inden en bestemt lukketid, siger adm. direktør hos Materialepladsen, Allan Johansen, i en pressemeddelelse.
AnnonceDen nye plads er cirka 7.300 kvm og bygger videre på et eksisterende koncept fra byer som Roskilde, Næstved og Helsinge.
Kunderne kommer typisk fra et opland på op til 20 kilometer og efterspørger især muligheden for at hente materialer i mindre, præcise mængder.
- Vi har glædet os meget til at åbne pladsen i Greve, der ligger lunt i forhold til byen, omegnskommunerne og Storkøbenhavn, siger Materialepladsen-direktøren.
AnnoncePladsen tilbyder desuden adgang til læssemaskiner, trailerudlejning og dag-til-dag-levering på Sjælland. Under åbningen vil der være rabat til privatkunder samt et traditionelt arrangement med borgmesterdeltagelse.
Annonce