23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Ordrupgaard genåbner 31. august

Oplevelsen af rummet er det centrale i Zaha Hadids nye tilbygning til Ordrupgaard, der nu åbner med mere og bedre plads til både kunsten og publikum efter næsten to års lukning...
Annonce

Tilbygningen er støbt i sort-grå beton. Den er på én gang i harmoni med og i kontrast til det gamle herskabshjem, der hidtil har dannet ramme om Ordrupgaards unikke samling af fransk impressionisme og dansk guldalderkunst.

Fotograf: Roland Halbe

Den nye tilbygning er støbt i sort lavabeton.

Annonce
Stjernearkitekt

Zaha Hadid hører til blandt verdens stjernearkitekter. I mere end 20 år har hun udfordret arkitekturens og modernismens dogmer og søgt nye veje i bygningskunsten. Hendes bygninger er altid i kontakt med det aktuelle sted, ligesom det opleves med Ordrupgaards nye tilbygning. Samtidig skiller de sig ud fra mængden og markerer sig med selvstændige former.

»Selvom Zaha Hadids tilbygning har et markant anderledes, nutidigt udtryk i forhold til det oprindelige herskabshjem, har hun formået at leve sig ind i den særlige ånd, der kendetegner stedet, og på fornem vis omsat denne til vores tid. Ordrupgaard bevarer trods den nye tilbygning sin grundlæggende karakter,« vurderer Ordrupgaards direktør Anne-Birgitte Fonsmark.

Annonce
Arealet fordobles

Den nye bygning fordobler museets samlede areal. Det nye hus er på 1150 kvadratmeter hvoraf knap halvdelen rummer en stor udstillingssal og seks mindre udstillingsrum. Salen skal fortrinsvis bruges til særudstillinger, mens et af rummene er designet specielt til museets lysfølsomme samling af franske pasteller af Manet, Degas og Renoir.

»Hovedparten af det nye hus er til kunsten selv. Det vigtigste for mig har været at skaffe bedre forhold til samlingen og særudstillinger og dermed give publikum forbedrede muligheder for at opleve kunsten på Ordrupgaard. Der bygges i disse år en række store og imponerende museumsbygninger, men det særlige ved Ordrupgaards udbygning er, at vi har taget udgangspunkt i stedets intime særpræg. Resultatet er et fint lille hus af udsøgt arkitektonisk kvalitet,« fortæller Anne-Birgitte Fonsmark.

Annonce
Fotograf: Roland Halbe

Bygningen har ikke to vægge, der er ens - hver væg har en unik geometri.

Højeste udmærkelse

Sidste år modtog Zaha Hadid Pritzker-Prisen – den højeste udmærkelse indenfor international arkitektur. I den forbindelse karakteriserede et af jurymedlemmerne Zaha Hadid således:

»Zaha Hadid er en af de mest begavede udøvere af arkitekturen i dag. Fra de tidligste skitser og modeller til de færdige bygningsværker har hun en original og stærk personlig vision, som forandrer vores måde at se og opleve rum på. Hadids fragmenterede geometri og flydende bevægelighed gør mere end at skabe en abstrakt dynamisk skønhed; den er en krop af arbejde, som udtrykker den verden, vi lever i«.

Annonce

Tilbygningen er opført med støtte fra Kulturministeriet, Fonden Realdania samt Augustinus Fonden.

Kilde: Realdania, Ordrupgaard

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web03