Gentofte Kommune kan være på vej til at bremse sin planlagte udbygning af fjernvarme i områder, hvor udbygningen ikke allerede er sat i gang.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Kommunalbestyrelsen har bedt om at få endnu en vurdering af, om det bliver for dyrt at fortsætte fjernvarmeudbygningen, inden der træffes beslutning den 26. maj.
AnnonceBaggrunden er en rapport fra en ekstern rådgiver, som konkluderer, at udbygningen ikke længere er samfundsøkonomisk rentabel – et krav for at kommunen ifølge loven kan gå videre med udbygningen.
- Den eksterne rådgivers rapport konkluderer, at det ikke vil være samfundsmæssigt forsvarligt – og dermed ikke lovligt for kommunen – at fortsætte udbygningen efter den nuværende plan, skriver kommunen i meddelelsen.
AnnonceSiden fjernvarmeplanen blev vedtaget i 2021, er forudsætningerne ændret markant, lyder det fra kommunen.
Der peges på stigende priser for materialer og anlægsarbejde, og samtidig mangler der kapacitet fra varmeselskabet CTR, medmindre der investeres i dyre lokale anlæg.
AnnonceIfølge rapporten vil en fortsættelse af udbygningen føre til væsentligt højere fjernvarmepriser for både nuværende og kommende kunder.
Inden en endelig beslutning om at stoppe fjernvarmeudbygningen skal der gennemføres en høring blandt berørte forsyningsselskaber og kommuner.
Annonce Annonce