Oliepriserne stiger mandag morgen, efter at houthierne i weekenden affyrede missiler mod Israel og dermed gik ind i konflikten i Mellemøsten, mens flere amerikanske tropper ankom til regionen.
Dey skaber frygt for, at den eskalerende konflikt vil medføre yderligere kaos på energimarkederne.
AnnonceI et interview med Financial Times udtaler den amerikanske præsident, Donald Trump, at han ønsker at "tage olien i Iran". Ifølge mediet vil indebære, at USA opnår kontrol med øen Kharg, der er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.
Et skridt, der kan udløse betydelig gengældelse fra Iran, skriver Bloomberg News, da houthierne har udtalt, at de vil fortsætte deres operationer, indtil angrebene på Iran ophører.
Annonce- I weekenden affyrede houthierne flere missiler mod Israel og er nu for første gang aktivt involveret i krigen. De har ikke officielt meddelt, at de vil forsøge at lukke Bab al-Mandab-strædet eller angribe skibe i Rødehavet, men det er nærliggende, at det er næste skridt, skriver Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, i en morgenkommentar.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 115,46 dollar mod 111,78 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 101,42 dollar mod 98,03 dollar fredag eftermiddag.
Annonce- Hvis indsejlingen til Rødehavet blokeres, vil det blive markant dyrere og vanskeligere at sende olie til Asien. Sejladsen via Afrika vil forlænge transporttiden med omkring 25 dage. Bloomberg vurderer, at det vil øge omkostningerne med USD 15–20 pr. tønde, lyder det videre fra Arne Lohmann Rasmussen.
Han tilføjer:
- Det vigtigste er dog, at det vil forsinke leverancer til Asien og øge manglen. Omvendt vil det gøre det mere attraktivt at sælge råolie i Europa. Store VLCC-er kan ikke passere Suezkanalen.
AnnonceSamlet er vurderingen ifølge chefanalytikeren, at Iran med støtte fra houthierne vil forsøge at lukke indsejlingen til Rødehavet og intensivere angreb på energiinfrastruktur i regionen.
- Vi ser ingen forhandlingsløsning og forventer, at USA kan indsætte landtropper i løbet af april, siger Arne Lohmann Rasmussen.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 4505,90 dollar mod 4527, 42 dollar fredag eftermiddag.
Annonce