Anette Storm stopper som adm. direktør i DS Flexhal efter to år på posten.
Det meddeler hun på LinkedIn.
Fremover vil hun "bidrage med sin erfaring i forskellige bestyrelser samt strategi- og interimsopgaver", fremgår det i et opslag på det sociale medie.
AnnonceDS Flexhal er en del af DS Gruppen, en af Nordens førende koncerner inden for byggeri i stål og beton. Familien Møller Hansen solgte i 2022 byggekoncernen til tyske Goldbeck i en milliardhandel.
Tyske Mike Günther Flörke, der også har en direktørpost i stål- og betonkoncernen DS Gruppen, er nu adm. direktør i DS Flexhal.
AnnonceDet fremgår af CVR.
Mange år i firmaet
Anette Storm har siddet på topposten i den specialiserede entreprenørvirksomhed siden april 2024, hvor hun overtog direktørrollen efter Kent Hejn Kristensen i en større ledelsesrokade i byggekoncernen.
Forinden havde Anette Storm stillingen som COO i DS Flexhal og været godt otte år i selskabet.
AnnonceSeneste årsrapport fra DS Flexhal bød på et omsætningsdyk på 920 mio. kr., mens overskuddet faldt med 106 mio. kr. Helt præcist landede toplinjen på 1,4 mia. kr. og bundlinjen på 80,8 mio. kr.
Udviklingen i 2024/25 skulle, forklarede Anette Storm i september, ses i lyset af et ekstraordinært år forinden:
Annonce- Vi havde nogle kæmpeprojekter, der blev afsluttet året før, så det var et exceptionelt stort år. Ser man bort fra dem, så er vi nu tilbage på vores mere almindelige vækstrejse, lyder det.
| Regnskabsår | 2024 | 2023 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
| Nettoomsætning | 1395,6 | 2315,5 |
| Bruttofortjeneste | 158,1 | 309,0 |
| Resultat af primær drift | 85,2 | 228,2 |
| Resultat før skat | 102,9 | 239,2 |
| Årets resultat | 80,8 | 186,7 |
| Balancestatus | 912,0 | 1061,5 |
| Egenkapital | 556,7 | 508,4 |
| Antal ansatte | 87 | 79 |
| Kilde: CVR | ||
