23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Smedefirma opmander efter stor ordre

Fynsk smedefirma har fået travlt med ordre til Elretur
Annonce

Smedefirmaet Nipa i Tommerup på Fyn har fået en stor ordre på 130 containere til Elretur.

Det har fået direktør Jesper Skytte til at mande op fra 20 til 27 medarbejdere. De 130 containere skal leveres inden sommerferien, og der bliver travlt.

Containerne skal bruges på landets genbrugspladser til indsamling af køleskabe, vaskemaskiner og andre husholdningsmaskiner.

Annonce

Nipa har tidligere leveret 550 containere til Elretur, og de er ifølge direktør Jesper Skytte leveret til tiden.

- Vores leveringsdygtighed har spillet en stor rolle for, at vi har fået den ny ordre. Det har været mig magtpåliggende at levere til tiden, siger Jesper Skytte.

Annonce

Containerne er specielle på den måde, at de har åbning i begge ender.

- Det er fordi mange genbrugspladser ikke har så meget plads. Så er det praktisk at kunne komme ind fra fronten også, siger Jesper Skytte.

Ordren betyder, at der vil trille store tonnager stål ind hos Nipa i de kommende måneder.

Annonce

- Med så stor en ordre får vi leveret plader på fiksmål fra stålvalseværkerne, siger Jesper Skytte.

Hovedparten af Nipas arbejde bliver at svejse plader sammen til containere.

Store udsving

Som ordreproducerende virksomhed er der store udsving i mængden af arbejde, og det kan være vanskeligt at arbejde med.

Annonce

- Det kan være svært at nå at geare op og ned i god nok tid, siger Jesper Skytte.

Med de 27 medarbejdere regner han dog med, at Nipa er dækket ind til den store Elretur-ordre.

Ud over containere producerer Nipa også master til vejbelysning. De to produkt-områder er nogenlunde lige store, oplyser Jesper Skytte.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web01