23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Opgaver på vej? Mere end 400 skadesanmeldelser efter storm

Hos GF Forsikring er forventningen, at det samlede antal skader når samme niveau som ved stormen Otto i 2023
Annonce

Hos flere forsikringsselskaber har flere kunder været ved telefonen som følge af stormen Dave.

Forsikringsselskabet If Forsikring har indtil videre modtaget omkring 150 skadesanmeldelser fra danske kunder, oplyser selskabet mandag i en pressemeddelelse.

Annonce

Imens har stormen hidtil resulteret i 120 anmeldelser hos GF Forsikring samt 140 hos Codan ifølge selskaberne.

Forventningen hos GF Forsikring er, at det samlede antal skader kommer til at svare til stormen Otto, der i 2023 førte til samlet 1.111 skadesanmeldelser. Det er især skader på huse og tage, selskabet har fået anmeldelser om.

Hos Codan er de fleste skader forårsaget af væltede træer og grene, som har lavet skader på tage og vinduer.

Annonce

Imens skyldes de typiske skader hos If Forsikring især træer, som er væltede - for eksempel ned over tage, haveskure og overdækninger på terrasser.

Derudover er der kommet anmeldelser om væltede drivhuse med knuste ruder, tagsten, der er fløjet af, og væltede flagstænger.

Det fortæller boligchef Helene Ibsen til Ritzau.

- Vi har allerede været ude hos mange kunder for at dække af og hjælpe med at flytte træer, der er væltet ned i ejendommen. Og så kommer flere af de mindre akutte skader hen over de næste dage, siger hun.

Annonce

Boligchefen har ikke et konkret tal for, hvor mange af anmeldelserne, der handler om træer, der er væltet ned i huse.

Umiddelbart er der dog ikke mange tilfælde, hvor ødelæggelserne er så store, at beboerne må forlade ejendommen og genhuses, fortæller hun.

- Men der er selvfølgelig altid nogle stykker, der er uheldige, siger Helene Ibsen.

Syv ud af ti anmeldelser kommer fra kunder i den nordlige del af Jylland, oplyser forsikringsselskabet.

Annonce

Under Dave blev både den kraftigste middelvind og det kraftigste vindstød målt i Nordjylland. Det har Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyst mandag.

Konkret blev den kraftigste middelvind i Danmark målt med 27,7 meter i sekundet, hvilket er fuld storm.

Imens var det kraftigste vindstød på 37,4 meter i sekundet, og det er ifølge DMI et godt stykke over grænsen for orkan.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|