To selskaber bliver snart til et i Holstebro, hvor Jens Jensen Murer og Entreprenør A/S samler kræfterne med søsterselskabet Jens Jensen Tømrer og Snedker A/S.
Sammenlægningen sker ifølge en pressemeddelelse for at styrke de samlede kompetencer og skabe en endnu mere robust position i markedet for virksomheden, der fremover kommer til at operere under navnet Jens Jensen A/S.
AnnonceDe to selskaber har gennem mange år arbejdet tæt sammen om både store og små projekter, og de har i praksis allerede fungeret som integrerede samarbejdspartnere.
Den formelle fusion skal derfor ses som en naturlig videreudvikling af et eksisterende fællesskab, hvor kompetencerne inden for murer-, entreprenør-, tømrer- og snedkerfaget samles i én stærk enhed. Målet er at skabe en mere sammenhængende organisation, der kan levere komplette løsninger med højere effektivitet, bedre koordinering og en endnu større kapacitet.
Annonce- Vi tager et vigtigt skridt i virksomhedens udvikling ved at samle vores kompetencer i én fælles enhed. Det giver både vores kunder, vores medarbejdere og vores projekter et stærkere udgangspunkt. Vi bygger videre på vores fælles faglige traditioner og skaber en organisation, der står endnu bedre rustet til fremtidens opgaver, udtaler adm. direktør Jan Bodilsen.
Med etableringen af Jens Jensen A/S får virksomheden mulighed for at udnytte ressourcer, maskiner og faglige styrker på tværs af tidligere selskabsgrænser. Både kunder og samarbejdspartnere vil opleve den samme kvalitet og service som hidtil, men med den fordel, at alle ydelser i fremtiden samles ét sted. I praksis betyder det ifølge virksomheden, at projekterne kan gennemføres med færre overgange, kortere beslutningsveje og en endnu mere strømlinet proces fra idé til færdigt byggeri.
AnnonceLedelsen fremhæver, at sammenlægningen ikke medfører ændringer i relation til eksisterende aftaler eller igangværende opgaver. Alle kunder beholder deres kendte kontaktpersoner, og alle medarbejdere fortsætter i deres nuværende funktioner. Målet er at sikre stabilitet og kontinuitet i det daglige arbejde, samtidig med at organisationen får styrket sine fremtidige muligheder.
Den nye virksomhed vil fortsat have base i Holstebro og vil beskæftige ca. 50 medarbejdere på tværs af faggrupper.
Annonce Annonce