23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Dansk Industri og 3F foreslår nyt fradrag for asbestarbejde

Nyt skattefradrag skal hjælpe boligejere med at finansiere dyr asbestsanering og sikre at arbejdet i fremtiden sker under gode forhold
Annonce

Dansk Industri og 3F foreslår i fællesskab at indføre et målrettet fradrag for asbestarbejde.

Det oplyser organisationerne i en pressemeddelelse.

Forslaget skal afhjælpe en stigende udfordring for boligejere, der som følge af nye regler oplever markant højere omkostninger ved udskiftning af asbesttage.

Annonce

- Vores analyse viser, at der er behov for en økonomisk håndsrækning til de boligejere, som på grund af begrænset friværdi er fanget i en bolig med asbesttag. Ellers risikerer vi, at asbesten bliver håndteret ulovligt, eller at boligerne med tiden bliver ubeboelige, usælgelige og forladte, udtaler Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør i DI Byggeri.

Annonce

Dansk Industri og 3F’s Byggegruppe anbefaler

BoligJobordningen udvides, så den giver alle danskere mulighed for også at trække udgifter fra i skat til asbestsanering. Det foreslås, at der gives mulighed for at fradrage op til 100.000 kr. pr. år pr. husstand til nedtagning og bortskaffelse af asbesttag.

Ligesom de nuværende dele af BoligJobordningen skal fradragsydelsen til asbestsanering gives direkte via skattesystemet og være tilgængeligt for alle private boligejere med asbesttage, uden ansøgning eller puljeordning. Ordningen forventes at koste ca. 180 mio. kr. årligt, når tilbageløb er indregnet. 

DI og 3F opfordrer til, at det sikres, at en fradragsordning kun omfatter arbejde udført af autoriserede virksomheder

Dansk Industri og 3F

Annonce

Forslaget kommer på baggrund af en analyse, der viser, at der findes omkring 400.000 boliger med asbesttage i Danmark, hvoraf mange står over for snarlig udskiftning.

Samtidig har skærpede regler fra 1. januar 2025 øget omkostningerne til håndtering af asbest betydeligt og ført til flere sager om ulovlig nedtagning og dumping.

Annonce

Hos 3F mener man derfor også, at der er behov for et initiativ, der sikrer en ordentlig og sikker nedtagning af asbest.

- Vi ønsker et asbestfrit Danmark, og det kræver investeringer. Her er en fradragsordning et vigtigt skridt. Fjernelsen skal ske på en ordentlig og sikker måde, så kollegerne, der udfører arbejdet, kan gå trygt på arbejde og sikkert hjem igen. Asbestarbejde kan være med livet som indsats og skal behandles derefter, udtaler Claus von Elling, formand for 3Fs byggegruppe.

Annonce

Forslaget indebærer et fradrag på op til 100.000 kroner årligt pr. husstand til nedtagning og bortskaffelse af asbesttage. Og det er planen, at ordningen skal administreres via skattesystemet og være tilgængelig uden ansøgningsproces.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.164|