Elementproduktion har historisk udgjort en mindre del af den samlede forretning hos Palsgaard Spær.
Men stigende efterspørgsel på præfabrikerede løsninger får nu producenten til at lancere LetElementer som en selvstændig forretningsenhed.
LetElementer, som producerer præfabrikerede vægrammer og tagmoduler i træ, får sin egen organisation og markedsfokus.
AnnonceAdm. direktør hos Palsgaard Spær, Lars Mynderup, peger på den voksende interesse i markedet som baggrund for satsningen.
- Vi oplever en stigende interesse fra markedet – ikke mindst fra aktører, der traditionelt har arbejdet med betonelementer. Det er derfor det helt rigtige tidspunkt at skille LetElementer ud som en selvstændig del af Palsgaard Spær og investere målrettet i at udvikle dette forretningsområde og forløse vækstpotentialet, siger han i en pressemeddelelse.
AnnonceAfdelingschef er på plads
56-årige Steen Elkær er hentet ind til at stå i spidsen for LetElementer som afdelingschef.
Han kommer med mange års erfaring fra træindustrien. De seneste år har han beskæftiget sig med elementproduktion.
Annonce- LetElementer har et stort potentiale, og min opgave er at få løftet forretningen. Vi har tidligere været lidt ”gemt” i organisationen, men nu får vi vores eget brand og en klar retning, siger Steen Elkær.
LetElementer produceres i Hampen, hvor Palsgaard Spær råder produktionsfaciliteter.
Annonce Annonce
