23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Jysk entreprenør får ny administrerende direktør

Kompagnon bliver administrerende direktør i EMR Murer & Entreprenør A/S og datterselskabet Poul Pedersen A/S
Annonce

Den jyske entreprenørkoncern EMR får ny adm. direktør.

Kompagnon Daniel Simonsen tiltræder direktørposten i både EMR Murer & Entreprenør og datterselskabet Poul Pedersen A/S den 1. maj 2026.

Det oplyser EMR i en pressemeddelelse.

Udnævnelsen betegnes som et naturligt led i et mangeårigt generationsskifte, hvor Daniel Simonsen indtræder i koncerndirektionen sam­men med Michael Dam og Lars Jørgensen, der er direktører i henholdsvis EMR og Poul Pedersen A/S.

Annonce

Koncernen EMR og Poul Pedersen A/S

EMR og Poul Pedersen A/S udfører egenproduktion inden for beton, murer, tømrer, elementmontage samt jord og kloak, og løser pro­jekter i fag-, stor-, hoved- og totalentrepriser over hele landet.

Koncernen omsætter for op imod 1 – 1,3 mia. kr. og beskæftiger samlet omkring 350 medarbejdere.

Koncernen består af EMR, Murer & Entreprenør A/S og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S med ho­vedsæde i hhv. Nørre Snede og Brabrand. 

Koncernen er ejerledet med syv medejere.

Kilde: EMR

Annonce

Daniel Simonsen sætter sig i spidsen for et foretagende, hvor alene moderselskabet senest præsterede at øge omsætningen med 39 pct. til 1,36 mia. kr. samt mere end tredoble bundlinjen til 75 mio. kr.

18 år i toppen 

Ændringen i toppen af entreprenørkoncernen betyder et farvel til Per Breinbjerg, der har haft direktørrollen siden juni 2008 - halvdelen af sine 36 år i entreprenørvirksomheden. 

Han overtog sammen med Søren Nøhr Rasmussen og Michael Dam den formelle ledelse af koncernen i 2008, da Erik Møller Rasmussen i EMR og Kjeld Christensen i Poul Pedersen A/S gik på pension og afhændede deres ejerandele.

Annonce

- Nu er tiden kommet til, at vi går i gang med det for­melle ledelsesmæssige generationsskifte, efter at vi i en årrække har samarbejdet ledelsesmæssigt og økonomisk os kompagnoner imellem, siger Per Breinbjerg.

- Daniel har min og de fem andre medejeres fulde tillid, og jeg ser personligt frem til fortsat at arbejde sam­men med Daniel og mine øvrige kompagnoner - men nu udelukkende i rollen som medejer og økonomichef, fortsætter han.

Annonce

I dag står en ejerkreds på syv aktive ejerledere.

EMR, MURER & ENTREPRENØR A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1360,9 976,4
Bruttofortjeneste 108,6 42,1
Resultat af primær drift 92,1 26,1
Resultat før skat 95,5 27,1
Årets resultat 75,0 21,3
Balancestatus 426,4 396,9
Egenkapital 119,3 99,6
Antal ansatte 289 277
Kilde: CVR

Ny regnskabschef

Samtidig med ændringen i direktionskontoret udnævnes Rikke Ulstrup Laugesen til regnskabschef med ansvar for økonomi og administration i de to koncernselskaber. Det sker med virkning fra 15. maj 2026.

Annonce

Rikke Ulstrup Laugesen er uddannet cand.merc. i Styring og Ledelse og har været fuldtidsansat i EMR siden 1. juli 2022. 

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|