23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Faldende omkostninger ved anlægsarbejde

Omkostningerne til anlægsarbejde faldt over hele linjen i fjerde kvartal af 2013 - og det er en afspejling af den lave byggeaktivitet.

Det er en opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser, at omkostningerne til anlægsarbejde over en bred kam er faldende i Danmark.

Ifølge chefanalytiker hos Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen, er de faldende omkostninger et symptom på den svage danske byggeaktivitet.

- De faldende omkostninger afspejler den matte udvikling i byggeriet. Markedet er skrumpet ind, men der er stadig mange ved truget. Den hårde konkurrence gør, at vi ikke oplever stigninger, siger Finn Bo Frandsen til Building Supply og uddyber:

- Man konkurrer hårdt om opgaverne og holder derfor igen med priserne.

Fald over hele linjen

Omkostningerne ved anlægsarbejde med betonkonstruktioner samt jern- og stålkonstruktioner faldt begge med 0,3 procent fra tredje til fjerde kvartal 2013.

For betonkonstruktioner er omkostningsniveauet på omgangshøjde med samme kvartal sidste år, mens omkostningerne for jern- og stålkonstruktioner nu er 1,2 procent mindre end i fjerde kvartal 2012.

Omkostningerne for asfaltarbejde landede på indeks 193,39 i fjerde kvartal af 2013 og faldt dermed med 1,3 procent i forhold til tredje kvartal 2013. Set i forhold til samme kvartal 2012 er omkostningerne faldet med 0,6 procent. Ifølge opgørelsen fra Danmarks Statistik er niveauet det laveste siden tredje kvartal 2011.

For jordarbejde faldt omkostningerne med 0,5 procent fra tredje til fjerde kvartal af 2013, men set i forhold til fjerde kvartal i 2012 er omkostningerne for jordarbejde, som landede på indeks 173, 72, steget med næsten 1 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik



Branchetal Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156