Betonkæmpen Spæncom er lykkedes med at reducere virksomhedens CO2-aftryk.
Det fremgår af virksomhedens opdaterede miljøvaredeklarationer, altså EPD’er, for vægge og sandwichfacader.
Det skriver den Aalborg-baserede leverandør af betonelementer i et opslag på LinkedIn.
AnnonceIsær for sandwichfacader i styrkeklasse P35 er der tale om en markant forbedring.
Den nye EPD for sandwichfacader med 41,5 kg armering pr. ton viser en reduktion i CO₂-aftrykket på 31 pct. sammenlignet med den seneste opgørelse.
Også for vægge i samme styrkeklasse er klimaaftrykket reduceret. Her er der opnået et fald på 7 pct. i kg CO2e pr. ton på tværs af livscyklusfaserne A1-A3, B1 og C1-C4 for varianter med henholdsvis 20 og 42 kg armering.
AnnonceReduktionerne er ifølge Spæncom opnået gennem optimerede betonrecepter, oplyser virksomheden.
Ny direktør med fin EPD-start
Tidligere på året kunne Spæncom præsentere en ny administrerende direktør i form af Steffen Busk Jespersen.
Han tiltrådte den 24. februar og får dermed en lovende start på den CO2-reducerende front i virksomheden.
AnnonceSteffen Busk Jespersen kom til Spæncom fra Airco Process Technology A/S, hvor han var administrerende direktør. Tidligere har han også været administrerende direktør i blandt andet Billund Aquaculture, AH Industries samt Bewi Danmark og Sverige.
| Regnskabsår | 2024 | 2023 | 2022 |
| Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
| Nettoomsætning | 650,9 | 757,7 | 914,8 |
| Bruttofortjeneste | 80,4 | 145,4 | 152,4 |
| Resultat af primær drift | -54,4 | 19,8 | -3,0 |
| Resultat før skat | -67,0 | 8,1 | -11,5 |
| Årets resultat | -74,2 | 2,8 | -9,0 |
| Balancestatus | 432,7 | 496,9 | 501,1 |
| Egenkapital | 26,2 | 124,3 | 121,5 |
| Antal ansatte | 477 | 492 | 560 |
| Kilde: CVR | |||
