Danske Solar har indgået et strategisk samarbejde med SoftControl, der fremover skal levere systemydelser til hele sourcing- og servicevirksomhedens batterisortiment.
Formålet er at styrke positionen inden for energieffektivitet og gøre batteriløsninger mere anvendelige på tværs af både private og erhverv.
AnnonceIfølge Solar er ambitionen at bevæge markedet væk fra lukkede nicheløsninger.
- Først og fremmest bygger samarbejdet bro mellem vores batterisortiment og SoftControls aggregeringsplatform. Det betyder, at vi nu tilbyder systemydelser på tværs af hele vores batterisortiment, siger Anders Christensen, der er GSCM, Climate and Renewable Energy hos Solar, i en pressemeddelelse.
AnnonceKernen i samarbejdet er SoftControls platform GridGuard, som kobler batterier til intelligente systemydelser i elnettet. Det åbner for både energistyring, fleksibilitetstjenester og mulighed for at skabe indtægter gennem energimarkederne.
Samtidig peger han på, at løsningerne nu kan integreres med andre teknologier som varmepumper, solceller og ladestandere under én samlet energistyring.
AnnonceEfterspørgslen på batteriløsninger med systemydelser er stigende, og med samarbejdet bliver det muligt at skalere til både husholdninger samt kommercielle og industrielle bygninger.
- Vores systemydelser sikrer, at batteriløsninger ikke kun bidrager til den grønne omstilling, men også skaber konkret økonomisk og operationel værdi for kunderne, siger Kim Jespersen, adm. direktør i SoftControl, i pressemeddelelsen.
AnnonceDe første fælles løsninger er klar fra 1. maj 2026.
Annonce

