Helvar og Solar Danmark har indgået et strategisk partnerskab med virkning fra 1. maj 2026.
Samarbejdet kombinerer Helvars lysstyringssystemer med Solars distributionsnetværk, logistik og markedskendskab. Partnerskabet retter sig mod løsninger til blandt andet industri, lager, kontor, detail, uddannelse, sundhed og offentlige bygninger.
AnnonceDet oplyser Helvar og Solar Danmark i en pressemeddelelse
- Vi oplever, at flere kunder efterspørger en mere enkel vej til intelligent lysstyring – fra valg af løsning til den daglige drift. Samtidig skærper nye energikrav behovet for løsninger, der kan dokumentere drift og bidrage til et lavere energiforbrug. Med Solar som partner får vi en stærk platform til at nå bredere ud og understøtte projekter i hele landet, udtaler Michael Hauge, Business Development Manager hos Helvar.
AnnoncePartnerskabet skal gøre det lettere for installatører og slutkunder at få adgang til komplette belysningsløsninger, rådgivning og teknisk support. Ifølge parterne skal samarbejdet understøtte projekter fra den indledende specifikation til installation og idriftsættelse.
- Kunderne skal ikke bare have et godt lysmiljø – de skal også kunne leve op til nye energikrav og forventninger til energieffektiv drift. Med Helvars kompetencer inden for lysstyring styrker vi vores samlede tilbud, så både installatører og slutkunder får lettere adgang til de rigtige komponenter, rådgivning og support, udtaler Michael Lind Schmidt, Vice President, Solution Sales hos Solar.
AnnonceHelvar, der har specialiseret sig i intelligente belysningsløsninger, har mere end 100 års erfaring og har leveret over 300.000 projekter globalt. Solar Group beskæftiger 2.900 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Polen og på Færøerne.
Annonce Annonce

