Som led i en strategisk udvidelse af sortimentet har arbejdstøjsproducenten Fristads lanceret sin første kollektion af sikkerhedssko.
Med ComfortStep bevæger virksomheden sig ind i fodtøjskategorien med fokus på at kombinere beklædning og sko i ét samlet system til professionelle brugere. Kollektionen er udviklet med udgangspunkt i fodens naturlige bevægelse og behov i løbet af en arbejdsdag.
Annonce- Vi tog udgangspunkt i foden – dens form, bevægelse og krav i hverdagen. Herfra har vi udviklet en sko, der understøtter kroppen i stedet for at tvinge den ind i en bestemt form, udtaler Lena Bay Højland, Product Director hos Fristads, i en pressemeddelelse.
AnnonceComfortStep er bygget op omkring konceptet FootShape med bred tåboks, der skal understøtte balance og stabilitet. Samtidig er skoene designet modulært med mulighed for at vælge mellem forskellige indlægssåler afhængigt af arbejdsform – enten ActiveStep til dynamisk arbejde eller SteadyStep til mere stillestående opgaver.
Annonce- Det handler om at fuldende systemet. For første gang kan vi tilbyde en fuldt integreret løsning, hvor beskyttelse, komfort og funktionalitet arbejder sammen på tværs af hele kroppen, udtaler Lena Bay Højland.
Kollektionen inkluderer en række teknologiske løsninger fra eksterne partnere. Derudover indgår genanvendte og biobaserede materialer, hvor det er muligt, som led i virksomhedens fokus på holdbarhed og reduceret miljøpåvirkning.
AnnonceComfortStep lanceres den 4. maj via Fristads’ webshop og udvalgte forhandlere.
Annonce