23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Kommuner har skåret i vejhulbekæmpelsen

Over de sidste syv år har danske kommuner skåret 14 procent af budgetterne til vejvedligehold, viser ny rapport
Annonce

I 2025 blev der brugt ca. 9,2 mia. kr. på kommunale veje. Det er det laveste niveau i de sidste fire år og en del af en trend, hvor der over de sidste syv år er sket en reduktion i midlerne på 14 pct. 

Det viser en ny analyse udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Cowi for Dansk Industri (DI), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Vejforening og Asfaltindustrien.

Annonce

- Det sker samtidig med, at trængslen stiger, og rapporten dokumenterer også, at det har stor negativ betydning for økonomi, miljø, sundhed og livskvalitet, siger Jacob Pryds Winkel, chefkonsulent i DI, til erhvervsmediet DIBusiness.dk.

Skader

Det første og største problem med faldet i vedligehold er ifølge rapporten, at huller, ujævnheder og manglende vandafledning på vejene skaber farlige situationer, kan føre til faldulykker, og forårsager trafikulykker.

- De fleste kender måske den ærgerlige følelse, man får i kroppen, når man for sent opdager et hul i vejen og får den der grimme fornemmelse af, at det kunne være gået værre. Det kedelige faktum er, at det ofte går værre og fører til skader på både mennesker og køretøj, siger Jacob Pryds Winkel.

Annonce

Analysen fra Cowi viser, at hver trafikulykke koster samfundet 3,3 mio. kr., og den peger samtidig på, at dårlig vejvedligeholdelse også medfører mindre fysisk aktivitet og dermed dårligere sundhed blandt borgerne. Samtidig øger huller i vejene og ujævne cykelstier tidsforbruget for både bilister og cyklister.

- Dertil kommer selvfølgelig, at gode og vel vedligeholdte veje, fortove og cykelstier er vigtige for sikker og effektiv mobilitet for borgere og virksomheder i Danmark. Derfor bør kommunerne i højere grad prioritere vejvedligehold, siger Jacob Pryds Winkel til DIBusiness.dk

Sprækker gør asfalt sårbar

Ifølge rapporten betyder de faldende investeringer i vejvedligehold, at der er et efterslæb på op mod 10 mia. kr. Den regning bliver unødigt større år for år, idet det er veldokumenteret, at løbende vedligehold sparer store summer i forhold til større reparationer eller totalomlægninger, når vejskaderne er blevet for store til, at de kan lappes.

Annonce

Det bekræfter Colas, som DIBusiness.dk har fulgt under et vejarbejde i Hillerød Kommune.

- En af de typiske årsager til, at vejene går i stykker, det er frosten. Den får jorden til at arbejde, og så nogle gange forskyder vejkassen eller de underliggende lag sig. Og når først der er kommet en sprække, bliver asfalten sårbar. Vinteren 25/26 har været hård, så det kræver meget vedligehold, og vi oplever også et stort efterslæb på vejnettet, siger Lars Dich-Johansen, asfaltdirektør i Colas.

Han opfordrer samtidig bilister til at udvise større forståelse for nødvendigheden af det vejarbejde, de støder på.

- Vi oplever, at folk bliver irriterede over, at vi arbejder. Men alternativet er jo store huller i vejene, så man får ødelagt sin bil eller sin cykel, hvis man kører i dem, siger Lars Dich-Johansen til DIBusiness.dk

Annonce

Hård vinter giver stor opgave

I KL mener cheføkonom Morten Mandøe, at ordentlige veje er vigtige for, at vores alles hverdag fungerer.

- Derfor er det også en vigtig og prioriteret opgave for kommunerne. Der vil naturligt være udsving fra år til år, og siden sidste år har kommunerne for eksempel afsat flere penge i budgetterne. Men når vi har haft en vinter som denne – og også er udfordrede af markante prisstigninger på asfalt og anlægsarbejde – så er det klart, at vi i kommunerne står med en stor og svær opgave, siger cheføkonomen.

Han mener, at kommunerne skal gøre, hvad de kan for at løfte opgaven.

- Og så har vi samtidig brug for, at Christiansborg giver os de rigtige rammer. For det er heller ingen hemmelighed, at vi lokalt er nødt til at lave hårde prioriteringer af, hvad vores anlægsbudgetter skal bruges på, siger Morten Mandøe til DIBusiness.dk

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.046|instance-web02