Stark har udnævnt Henrik Gellert som ny afdelingsdirektør i Rødekro.
Han overtager ledelsen af forretningen, der åbnede i 2023, og skal stå i spidsen for et team på 13 medarbejdere.
For Henrik Gellerts vedkommende er der tale om et mindre comeback til Stark. De seneste 10 måneder har han været sælger hos Steff-Byg, som han kom til fra netop Stark. Derudover har han også været forbi Bygma og Davidsens Tømmerhandel.
Annonce- Jeg glæder mig til at møde kunderne i øjenhøjde, når jeg fremover har min daglige gang i Stark Rødekro. Det er vigtigt for mig, at kunderne forstår, at jeg er her for dem og deres mange projekter, siger Henrik Gellert i en pressemeddelelse.
Han fremhæver selv sin baggrund fra blandt andet otte år som salgschef med en tilsvarende kundegruppe som i Rødekro, der ligger i Sønderjylland.
AnnonceForretningen ligger tæt ved motorvejen og dækker et område med eksisterende Stark-enheder i blandt andet Kolding, Ribe og Sønderborg. Placeringen giver ifølge virksomheden let adgang til et bredt sortiment af byggematerialer.
Regionsdirektør Rudi H. Sørensen peger på Gellerts kundeorienterede tilgang som afgørende for valget:
Annonce- Henrik brænder for kunderne og for den gode service, derfor er han det helt naturlige valg til forretningen i Rødekro, siger han i pressemeddelelsen.
Henrik Gellert, der tidligere har været i Starks forretninger i Fredericia og Kolding, afløser Charlotte Buchvaldt, der er tiltrådt som salgschef i Stark Vejle. Han tiltrådte den 1. maj.
Annonce Annonce

