23948sdkhjf

Rejsegilde på andelsboliger ved Limfjorden

Stor interesse fra boligkøberne har fået Kuben og NCC til at starte opførelsen af yderligere to punkthuse med 18 andelsboliger i Sorthøjparken i Aalborg. Torsdag den 6. oktober er byggeriet klar til rejsegilde...
Fra start har der været stor efterspørgsel på andelsboligerne i Hasseris, som har en attraktiv beliggenhed med udsigt over Limfjorden. Sidste år opførte NCC 27 andelsboliger i området, som for længst er udsolgt, og beboerne er nu flyttet ind.

NCC indledte byggeriet af de to nye punkthuse, efter at Kuben på kort tid havde solgt flertallet af de 18 andelslejligheder i den nye afdeling af Sorthøjparken.

NCC er i fuld gang med at opføre de to sidste punkthuse med 18 andelsboliger i Sorthøjparken i Hasseris ved Aalborg. Den færdige boligpark kommer til at bestå af fem ejendomme med i alt 45 lejligheder samt et fælleshus.– Vi er ikke så unge, som vi har været, og vi har ikke længere hjemmeboende børn, så vi har ikke brug for villa og have længere. Vi glæder os til at komme ind til Aalborg til en velindrettet lejlighed med en flot udsigt, siger formand Elin Langer, Andelsboligforeningen Sorthøjparken II, som selv flytter ind i én af de nye lejligheder når den er færdig til maj.

– Jeg har set de lejligheder, som allerede står færdige, og følger nøje med i det nye byggeri. Det ser rigtig godt ud, konstaterer Elin Langer forud for rejsegildet torsdag den 6. oktober.

NCC er i fuld gang med at montere elementerne til de nye bygninger, der ligesom de eksisterende punkthuse opføres af betonelementer med en skalmur, som vandskures og males hvid.

– Råhuset til den første bygning er rejst, og vi arbejder på at blive færdige med elementmontagen inden rejsegildet. Fagentreprenørerne er så småt begyndt at installere el og vvs. Desuden er vi ved at male de tre tidligere opførte bygninger udvendigt. Jeg glæder mig, hver gang jeg kommer forbi byggeriet med den smukke arkitektur, siger senior projektchef Frank Bo Lassen, NCC.

De lyse og venlige boliger er på henholdsvis to, tre og fire værelser. Husene placeres så langt fra hinanden, at alle boligerne får udsigt over Limfjorden, Aalborg eller de åbne vidder.De i alt fem punkthuse i byggeriet placeres så langt fra hinanden, at alle boligerne får udsigt over Limfjorden, Aalborg eller de åbne vidder. Alle husene er i tre plan, og de rummer hver ni lejligheder som varierer i størrelse fra 114 til 118 kvadratmeter.

Facadernes store vinduespartier og stramme linier giver punkthusene et klassisk elegant udseende. Omkring husene bibeholdes størstedelen af området som en naturgrund, hvor den vilde flora får lov at vokse frit. Der er desuden etableret carporte med glastag, stisystemer og petanqueområde samt et fælleshus med festsal, køkkenfaciliteter og to små lejligheder, som beboerne kan leje til overnattende gæster.

FAKTA om Sorthøjparken:

Beliggenhed: Hasselhøj, 9000 Aalborg
Bygherre: Andelsboligforeningen Sorthøjparken II
Totalentreprenør: NCC Construction Danmark A/S
Projektudvikling og bygherrerådgiver: Kuben Byg A/S
Arkitekt: Østergaard Arkitekter ApS
Ingeniør: Rådgivende Ingeniørfirma Erik Holbech A/S
Samlet byggeri: 18 boliger i størrelser fra 114 til 118 kvadratmeter
Byggeperiode: Maj 2005 til maj 2006

Kilde: NCC

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078