23948sdkhjf

Blyrør i Kolding vækker undren på flere fronter

Myndighederne er overraskede over fund af blyrør i Kolding. Flere VVS-folk er til gengæld uforstående over, at ingen kendte til blyrør, de kalder almindeligt brugt.
Kolding Kommune meddelte sidste uge, at Trefor Vand ved udskiftning af vandledninger og stikledninger i Ottosgade i Kolding havde konstateret, at vandrørene til seks ejendomme indeholder bly.

Fundet får Embedslægen, Kolding Kommune og Trefor Vand til at lave en stikprøveundersøgelse for at kortlægge, om der skulle være bly i vandrørene i andre områder. Resultaterne ventes at foreligge indenfor en god uges tid. De blyholdige rør i Ottosgade vil blive udskiftet. I mellemtiden er beboerne blevet anbefalet ikke at drikke vand fra hanen.

- Hidtil har der ikke været nogen form for indikation på, at der har været brugt blyholdige stikledninger i vores del af landet. Men det er der åbenbart alligevel. Derfor laver vi øjeblikkeligt en stikprøveundersøgelse for at kortlægge, om der skulle være bly i ledningerne i andre dele af kommunen, siger Bent Jensen Mouboe, områdechef for Miljø, Kolding Kommune.

Hverken i Trefor Vands løbende stikprøver, kommunens vandtilsyn og samarbejdet med vandværker er der fundet spor af bly i vandledningerne. Vandledninger af bly blev forbudt i 1940'erne, så normalt er det kun i ejendomme fra før 1950, at der kan være en risiko. Derfor udpeger Trefor Vand og Kolding Kommune nu 30-50 ejendomme i Kolding by og oplandet, som bliver undersøgt for bly i drikkevandet.

VVSere: Blyrør mange steder i Kolding
I forbindelse med fund af blyrørene oplyste kommunen i en pressemeddelelse, at der ikke er tale om bly i det generelle ledningsnet, men i de enkelte stikledninger ind til ejendommene.

Den udlægning kan flere VVS-folk ifølge JydskeVestkysten ikke forstå.

Blandt dem er tidligere ejer af Krenk VVS, John Petersen. Han er ikke overrasket over, at der stadig kan findes blyrør i Kolding, da det ifølge ham var meget brugt i midtbyen for 30-40 år siden:

- Det kommer meget bag på mig, at ingen i systemet ved, at blyrør var almindeligt brugt. Men de folk er måske for unge, siger John Petersen til JydskeVestkysten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079