Stigende energipriser og global uro får flere danske boligejere til at investere i grønne energiløsninger.
Det viser en ny rundspørge blandt medlemsvirksomhederne i erhvervsorganisationen Tekniq. Ifølge undersøgelsen oplever fire ud af 10 virksomheder en tydelig stigning i efterspørgslen på blandt andet varmepumper og solceller.
AnnonceUdviklingen hænger ifølge brancheorganisationen sammen med et ønske om at gøre boliger mindre afhængige af olie og gas.
- Danskerne er trætte af at se energiregningen stige, hver gang der opstår uro ude i verden. Derfor er det helt forståeligt, at mange nu kigger på, hvordan de kan gøre deres eget hjem mere uafhængigt af olie og gas, siger bæredygtighedschef i Tekniq, Troels Hartung, i en pressemeddelelse.
AnnonceOrganisationen peger samtidig på, at økonomisk usikkerhed og skiftende politiske signaler kan bremse investeringerne i grøn omstilling.
- Der er brug for målrettet støtte til varmepumper og fokus på solceller og husstandsbatterier. Og så er det vigtigt, at politikerne ikke skaber usikkerhed, men holder fast i de målsætninger de tidligere har meldt ud om fx udfasning af gas fra boligopvarmningen, siger Troels Hartung.
AnnonceVarmepumpepuljen blev tidligere i år fordoblet, men lukkede allerede 11. maj efter stor interesse og udtømte midler.
Fra februar til 30. april i år har 9352 søgt om støtte fra den såkaldte varmepumpepulje. Det er 822 flere end for hele ansøgningsperioden i sidste års støttepulje.
Annonce Annonce