Fyns Kran Udstyr har genvundet udbuddet om levering af transportudstyr og transporthjælpemidler til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Den nye rammeaftale løber fra september 2026 til september 2029 og har en maksimal værdi på 210 mio. kr.
AnnonceAftalen betyder, at det fynske firma fortsat skal levere og servicere materiel til Forsvarets etablissementer i hele Kongeriget Danmark, herunder Færøerne og Grønland.
Leverancerne spænder fra løftepuder til F-35 kampfly og trækmateriel til bjærgning til surringskæder og udskiftning af kraner. Aftalen omfatter også lovpligtige eftersyn, service, reparation og certificering af udstyret.
AnnonceSkal understøtte Forsvarets drift
Fyns Kran Udstyr leverer i dag materiel og service til både industri, offshore og den offentlige sektor.
Med den nye aftale fortsætter virksomheden som hovedleverandør til FMI på området.
- I en usikker tid, hvor kravene til sikre leverancer, kvalitet og høj service er større end nogensinde, ser vi forlængelsen af aftalen som et vigtigt skulderklap til vores organisation og medarbejdere, siger Carsten M. Sørensen, adm. direktør for Fyns Kran Udstyr.
AnnonceIfølge virksomheden skal aftalen sikre, at Forsvaret fortsat har adgang til kritisk udstyr og den nødvendige service på tværs af landets militære installationer.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse står for indkøb, vedligeholdelse og udfasning af materiel til det danske forsvar og håndterer blandt andet større udbud og rammeaftaler med private leverandører.
AnnonceOmfatter hele rigsfællesskabet
Den nye aftale dækker alle Forsvarets lokationer i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Dermed får Fyns Kran Udstyr ansvar for både levering og løbende vedligeholdelse af udstyr på tværs af de geografisk spredte enheder.
Ifølge virksomheden, stiller opgaven store krav til logistik, dokumentation og certificering, fordi materiellet anvendes i operative miljøer, hvor driftssikkerhed er afgørende.
AnnonceRammeaftalen træder i kraft i september 2026.