23948sdkhjf

Nyt botilbud

Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapudvalg har på møde den 5. oktober udpeget en gruppe bestående af MT Højgaard / Arkitektfirmaet Nord A/S / Ingeniørfirmaet Korsbæk & Partnere / Landskabsarkitekterne Birk Nielsens Tegnestue som vinder af...
Boligerne opføres på Hjørringvej 61-65 i Nørresundby, hvor der tidligere lå en lervarefabrik. De opføres som 3 selvstændige bofællesskaber for hver sin beboergruppe: svært senhjerneskadede, moderat senhjerneskadede og udviklingshæmmede.

Forud for konkurrencen har der været afholdt prækvalifikation, hvor interesserede totalentreprenørgrupper kunne ansøge om at blive udvalgt til at byde på opgaven. Der indkom i alt 14 ansøgninger, hvoraf 3 blev udvalgt til at afgive tilbud.

Det vindende projekt indeholder 32 boliger med et samlet bruttoareal på 2.394 m2 samt tilhørende servicearealer.

Bedømmelsesudvalget peger i sin anbefaling af projektet blandt andet på, at projektet overordnet tager højde for, at det er 3 meget forskellige beboergrupper, der skal bo i bygningen samt at projektet generelt indeholder gode lejlighedsplaner, bl.a. med gode placeringsmuligheder til personlige hjælpemidler. Endvidere er der tale om en flot og gennemarbejdet haveplan med gode udvendige opholdsarealer.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Handicaprådet, Ældre- & Handicapforvaltningen, Teknisk Forvaltning, pårørende samt medarbejdere fra de institutioner, der skal flytte ind i det nye byggeri har deltaget i udarbejdelse af programmet og været med i bedømmelsen af forslagene. Totalentreprenøren skal i hele planlægnings- og byggefasen indgå i et tæt samarbejde med denne arbejdsgruppe.

Ældre- & Handicapforvaltningen skal nu i gang med drøftelser med vindergruppen med henblik på den endelige tilretning af projektet, inden den egentlige projektering af byggeriet kan gå i gang.

Byggeriets realisering er betinget af, at Aalborg Byråd på møde i slutningen af november 2005 godkender det endelige anlægsbudget for byggeriet.

Kilde: pressemeddelelse fra Aalborg Kommune

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079