Den svenske koncern Woodsafe Group har indgået aftale om at købe samtlige aktier i den svenske byggematerialevirksomhed Munktorps Träförädling.
Opkøbet er ifølge Woodsafe Group et strategisk skridt i koncernens langsigtede satsning på træforarbejdning, industriel produktion og bæredygtige træbaserede løsninger til det nordiske og internationale marked.
AnnonceMunktorps Träförädling er specialiseret inden for høvling, maling og træforarbejdning.
Det skriver Woodsafe Group i en pressemeddelelse.
- Sammen ser vi store muligheder for at videreudvikle forretningen og skabe synergier mellem træforarbejdning, brandbeskyttelsesteknologi, forskning og international markedstilstedeværelse, siger Thomas Bengtsson, adm. direktør i Woodsafe Group.
AnnonceSkal udvikle træforretningen
Ifølge Woodsafe skal opkøbet styrke samarbejdet mellem koncernens aktiviteter inden for træbeskyttelse, udvikling og internationalt salg. Ambitionen er samtidig at udvide arbejdet med industrielt forarbejdede træprodukter.
AnnonceDer vil ikke ske umiddelbare ændringer for kunder, leverandører eller medarbejdere som følge af ejerskiftet, oplyser selskabet.
- Munktorps Träförädling bliver en vigtig del af vores langsigtede industrielle satsning. Vi ser et stort potentiale i at kombinere traditionel træekspertise med moderne produktion, bæredygtighed og teknologisk udvikling, siger Stefan Hedqvist, tiltrædende adm. direktør i Munktorps Träförädling.
AnnonceHandlen ventes gennemført snarest muligt, når de nødvendige godkendelser er på plads.
Annonce