23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Gamle akustikplader bliver til nye byggematerialer

Akustikproducenten Ecophon har udviklet en cirkulær løsning, hvor gamle akustikplader granuleres og genanvendes i nye byggematerialer. Interessen vokser, men genbrug er dyrere end deponi
Annonce

Byggebranchen sviner. 

Op mod 40 pct. af alt affald, der opstår i verden, stammer fra byggebranchen. 

Ifølge Keld Rasmussen, Senior Product Manager hos Ecophon, der producerer akustiske loft- og vægsystemer baseret på glasuld, er der rift om de knappe råmaterialer. 

Annonce

- Det gælder derfor om at kaste et kritisk og kreativt blik på alt slags byggeaffald, overskydende materialer og afskær fra montering, inden affaldet traditionen tro ryger på deponi, siger Keld Rasmussen.

Ecophon, der er en del af Saint-Gobain, den franske multinationale byggematerialekoncern, har derfor udviklet en plug-and-play løsning i genbrug af gamle akustikplader til nye byggematerialer. 

- Modellen går kort fortalt ud på at gøre det så nemt som muligt at granulere og genanvende akustikplade-affald i cirkulær produktion af nye byggematerialer, siger Keld Ramussen. 

Annonce

Akustikplader eller afskær bliver indsamlet i de såkaldte big-bags, hvorefter Ecophon sørger for transporten til et miljøanlæg, hvor materialet bliver granuleret til et fint pulver. 

Herefter indgår de pulveriserede plader i produktionen af glasuld og som fyldstof i LECA-kugler. Den nye glasuld kan derefter bruges i produktionen af nye akustikplader hos Saint-Gobain Ecophon.

Genanvendelsesservicen kaldes SoundCircularity og startede i Sverige. I dag er servicen udbredt i blandt andet Danmark, Tyskland, Polen og Frankrig. 

Ifølge direktøren er den cirkulære model nem at implementere, da man blot skal have big bags på byggepladsen. Materialerne bliver transporteret til Malmø, hvor miljøanlægget ligger. 

Annonce

- Selv med transporten til og fra Malmø bliver der opnået en markant CO2-besparelse, siger Keld Rasmussen.

Miljøbesparelser, ikke økonomisk

En af de virksomheder, som har benyttet sig af at genanvende gamle akustikplader er rådgivningsvirksomheden Alpha Akustik fra Roskilde, der udfører akustikregulering. 

Salgsdirektør og medejer af Alpha Akustik, Lars Hey, vil gerne prioriterer miljøet i virksomheden. Derfor sætter de handling bag ordene ved at sende afskær og overskydende materialer til producenten. 

- Hvis vi kører akustikplade-afskær på lossepladsen, så ved vi ikke, hvor det havner, siger Lars Hey. 

Annonce

Sidste år indsamlede Alpha Akustik Aps 2.200 kg overskydende materialer fra opsætning af akustikplader, hvilket svarer til en besparelse på 2.010 kg CO2 inkl. transporten til og fra miljøanlægget i Malmø.

-  Ecophon er en af vores vigtige samarbejdspartnere, og med SoundCircularityTM genanvendelse kan vi være helt sikre på, at afskær fra akustikplader indgår i et cirkulært produktionsforløb og ender med at blive til nye byggematerialer, siger Lars Hey.

Det er dog dyrere at genbruge end bare at smide på lossepladsen, og derfor er der stadig mange, som vælger deponi fremfor genbrug. 

Annonce

Ifølge Keld Rasmussen fra Ecophon, oplever virksomheden dog en stigende interesse til det grønne tiltag. 

Om Saint-Gobain Ecophon

·Saint-Gobain Ecophon er en del af den verdensomspændende Saint-Gobain koncern.

·Saint-Gobain Ecophon udvikler, producerer og markedsfører akustiske loft- og vægsystemer baseret på glasuld, der forbedrer lydmiljøet i blandt andet kontorer, uddannelsesinstitutioner og i sundhedssektoren. Løsninger fra Ecophon omfatter lydabsorberende lofter, baffler og vægpaneler med høj akustisk ydeevne og fleksibelt design.

·Ecophon har forretningsenheder i 20 lande, delegationer i yderligere 30 lande verden over, og omkring 1.100 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Hyllinge uden for Helsingborg i Sverige.

·Ecophons produkter har tredjepartsverificerede og produktspecifikke miljømæssige varedeklarationer (EPD’er), er uden brandhæmmende midler og har Eurofins Air Comfort Gold certifikat, en internationalt anerkendt blåstempling af produkternes indeklimamæssige egenskaber.

Om Saint-Gobain koncernen

·Saint-Gobain koncernen er en af verdens største producenter af materialer til byggeindustrien.

·Saint-Gobain koncernen arbejder med alle tre aspekter af bæredygtighed; miljøhensyn, økonomisk og social bæredygtighed, herunder arbejde med sikkerhed på arbejdspladserne.

·Saint-Gobain blev grundlagt i Frankrig i 1665, og en af de første store ordrer var spejlene til spejlsalen på Louis XIV’s slot i Versailles.

·Koncernens overordnede mål er at opnå nul-udledning af CO2 senest i 2050

Saint-Gobain

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.203|instance-web01