Er det fremtidens beton? Biokul kan sænke CO2-aftrykket i betonproduktion

Kan biokul være opskriften på at nedbringe betonproduktionens samlede CO2-udslip markant?

Det spørgsmål er oplagt at stille på baggrund af et netop afsluttet udviklingsprojekt fra Teknologisk Institut. Her er der nemlig indikationer på, at biokul kan bidrage til at reducere CO2-aftrykket fra betonproduktion.

I projektet 'CHARBUILD' er en del af de traditionelle letvægtsklinker i beton blevet erstattet med biokul, som binder CO2 i materialet.

- Vi kendte allerede de CO2-reducerende egenskaber i biokul. Spørgsmålet var så, om et betonelement er lige så stærkt og holdbart, hvis vi blander biokul i. Nu har vi resultaterne, og de er virkelig positive, siger Nina Marie Sigvardsen, der projektleder hos Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse.

Læs også Elementproducent mere end tredobler sit overskud

Samarbejder med etableret aktør

Projektet er gennemført sammen med Leth Beton og biokulproducenten Stiesdal SkyClean og har undersøgt, om biokul kan anvendes i store betonelementer uden at forringe materialernes egenskaber.

Biokul fremstilles ved pyrolyse af biomasse under iltfattige forhold. Når materialet indgår i beton, lagres kulstoffet permanent i byggeriet, samtidig med at det erstatter materialer med højere klimaaftryk.

Ifølge tidligere beregninger kan teknologien reducere CO2-udledningen med op mod 35.000 ton årligt, hvis den bliver bredt anvendt i danske vægelementer.

Teknologisk Institut oplever samtidig stigende interesse fra branchen.

- Byggesektoren efterspørger løsninger, der både er skalerbare og dokumenterede. Det er netop det, vi har arbejdet med i projektet. Vi ser nu en stigende interesse fra industrien, hvor flere aktører allerede er i gang med at teste teknologien, siger Nina Marie Sigvardsen.

Læs også Jysk betonelementproducent forventer fuld fart på 2022

Resultaterne følges nu op i projektet Charblock, hvor Teknologisk Institut sammen med CRH Products og CEBRAArchitecture skal undersøge brugen af biokul i letklinkerblokke til blandt andet fundamenter og indvendige vægge.

Byggeriet står for omkring 10 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning, hvilket svarer til cirka 6,3 mio. ton CO2 om året.