23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Svensk industrikoncern køber stor nordjysk kranproducent

Danish Crane Building er blevet købt og skifter ejer efter mere end 40 år. Fremadrettet bliver Nibe-virksomheden en del af en svensk industrikoncern
Annonce

Den svenske industrikoncern Axel Johnson Internationals forretningsgruppe Lifting Solutions overtager Danish Crane Building A/S (DCB) fra Nibe.

Det oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.

- Med Axel Johnson International får vi et stærkt fundament, der kan understøtte næste fase af vores udvikling. Vi får adgang til et bredere netværk og langsigtede ressourcer til fortsat vækst, samtidig med at vi bevarer den entreprenørånd og specialistprofil, der har gjort os til den virksomhed, vi er i dag, udtaler adm. direktør i DCB, Richard Pedersen.

Annonce

Danish Crane Building blev etableret i 1983 og leverer kundetilpassede kranløsninger til blandt andet biomasse-, biogas-, affalds- og procesindustrien. Virksomheden håndterer hele værdikæden fra design og konstruktion til produktion, installation og service.

DANISH CRANE BUILDING A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 95,8 70,3 54,6
Resultat af primær drift 30,8 18,1 10,5
Resultat før skat 30,1 17,7 9,7
Årets resultat 23,5 13,8 7,5
Balancestatus 96,8 78,5 69,5
Egenkapital 39,6 32,8 37,0
Antal ansatte 86 72 65
Kilde: CVR
Annonce

Med opkøbet udvider den svenske koncern sine aktiviteter inden for specialiserede løfteløsninger og får samtidig adgang til kompetencer inden for automatiserede kransystemer til komplekse industrielle miljøer.

- DCB er en særdeles velrenommeret virksomhed med stærke ingeniørkompetencer og en solid position i attraktive industrisegmenter, siger Mattias Jaginder, adm. direktør i Lifting Solutions, i pressemeddelelsen.

Annonce

Kort om Axel Johnson International og Lifting Solutions

Axel Johnson International er en svensk industrikoncern med aktiviteter i 35 lande og mere end 200 virksomheder inden for tekniske komponenter og industrielle løsninger. Koncernen har omkring 6.000 medarbejdere og vokser gennem opkøb af specialiserede industrivirksomheder.

Lifting Solutions er koncernens løfteforretning med 27 selskaber i 18 lande og cirka 1.800 medarbejdere. Gruppen leverer løfteudstyr, stålwire, faldsikring og relaterede services til blandt andet byggeri, industri, havne, offshore og vedvarende energi.

Annonce

Han fortæller videre, at opkøbet passer ind i strategien om at vokse inden for teknisk avancerede nicheområder med langsigtet vækstpotentiale.

- Virksomheden kombinerer dyb teknisk indsigt med en kundeorienteret tilgang og dokumenteret evne til at levere driftssikre løsninger af høj kvalitet, siger Mattias Jaginder.

DCB har gennemført projekter på en række internationale markeder, herunder Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Med hovedsæde og produktion i Nibe fortsætter virksomhedens eksisterende ledelsesteam efter ejerskiftet.

Annonce

Lifting Solutions er i forvejen repræsenteret i Danmark gennem Certex Danmark. Med opkøbet styrker koncernen sin danske tilstedeværelse inden for avancerede industrikraner.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|