SMVdanmark tager positivt imod det nye regeringsgrundlag.
Organisationen fremhæver især ambitionerne om færre administrative byrder, lavere selskabsskat, bedre adgang til kapital og en ny iværksætterpakke. Ifølge SMVdanmark kan initiativerne bidrage til højere produktivitet, flere arbejdspladser og bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder.
AnnonceDet oplyser SMVdanmark i en pressemeddelelse
- Samlet set er det her godt nyt for dansk erhvervsliv. Regeringen fokuserer på det, der er afgørende for Danmarks fremtidige velstand: produktivitet, færre administrative byrder, lavere skat og bedre adgang til kapital. Det er den rigtige retning, hvis vi skal sikre vækst, arbejdspladser og finansiering af fremtidens velfærd, udtaler Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
AnnonceRegeringen lægger blandt andet op til at reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct frem mod 2035. Derudover fremhæver SMVdanmark planerne om systematisk kortlægning af byrderne, en ekspertgruppe med udfordringsret og et nyt afvikl-eller-forklar-princip for erhvervsrettet regulering.
- Det er meget positivt, at regeringen nu forpligter sig på et mål om at reducere virksomhedernes byrder. Vi havde gerne set et særskilt SMV-mål på 35 pct. og en klar 2030-frist, men retningen er helt rigtig og nok det mest konkrete politiske initiativ, vi har set på det her område. Nu bliver det afgørende, at ambitionerne omsættes til konkrete lettelser, som virksomhederne kan mærke i hverdagen, udtaler Jakob Brandt.
AnnonceSMVdanmark peger også på regeringens planer om at sænke selskabsskatten fra 22 til 19 pct og indkalde til forhandlinger om en Iværksætterpakke 2.0. Organisationen ser samtidig positivt på ambitionerne om bedre adgang til kapital, lavere skat på aktieavancer og flere investeringer i vækstvirksomheder. Regeringens mål om højere arbejdsudbud og flere faglærte bliver ifølge SMVdanmark også afgørende, hvis Danmark skal styrke velstanden frem mod 2035.
Annonce Annonce