Et kvart århundredes samarbejde fortsætter de næste fire år i Hobro, hvor DS Gruppen har forlænget sit hovedsponsorat af Hobro IK.
Forlængelsen sikrer ifølge parterne kontinuitet i et partnerskab, der gennem årene har udviklet sig fra et traditionelt sponsorat til et bredere samarbejde med fokus på både sport, erhvervsliv og sociale indsatser.
Annonce- Når vi har været partner i Hobro IK i 25 år, siger det noget om, hvor meget samarbejdet betyder. For os handler det om at bakke op om et lokalt fællesskab, som betyder meget for rigtig mange mennesker, og som vi selv er en del af. Samtidig deler vi stærke værdier med klubben, udtaler Morten Kragelund, projektdirektør hos DS Gruppen i en pressemeddelelse.
AnnonceIfølge Mads Justesen, direktør i Hobro IK, giver den nye aftale klubben en stor tryghed de kommende år, men klubdirektøren fremhæver også initiativer, der rækker ud over fodbolden.
- Partnerskabet er i dag utrolig tæt og fuld af fælles aktiviteter, så det er i høj grad et stærkt samarbejde. Det betyder meget for os, at DS Gruppen ikke bare støtter klubben, men også er med til at skabe værdi omkring den, udtaler klubdirektøren.
AnnonceEn del af Fodboldklubben og stålkoncernens samarbejde omfatter en fælles indsats for at sætte fokus på unges mentale sundhed, blandt andet gennem et samarbejde med organisationen Headspace. Også det spor oplyser parterne, at man har tænkt sig at fortsætte ad.
Annonce Annonce
