23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Antallet af ulovlige stilladsreklamer styrtdykket efter nye regler i hovedstaden

Forenklede regler, kortere sagsbehandling og skærpet håndhævelse har markant reduceret antallet af ulovligt ophængte stilladsreklamer i København
Annonce

Københavns Kommunes ændrede regler for stilladsreklamer har haft en markant effekt på både efterlevelse og sagsbehandling.

Det viser en ny evaluering ifølge en pressemeddelelse fra kommunens Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning.

Siden de nye regler trådte i kraft 1. januar 2025, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilladelser faldet fra 16 dage til fire dage, mens behandlingstiden for afslag er reduceret fra 34 dage til 11 dage. Samtidig vurderer kommunen, at reglerne er blevet lettere for branchen at forstå og efterleve.

Annonce

- Udviklingen viser, hvor langt vi kan komme med et godt samarbejde og dialog. Branchen var til at starte med kritisk over for reglerne, men er i dag mere positive, også fordi kommunen har bestræbt sig på at gøre reglerne langt klarere og mere enkle at følge, udtaler Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune.

- Derudover har det naturligvis også betydet noget, at vi som myndighed skrider hårdere og mere konsekvent ind over for ulovlige stilladsreklamer, lyder det videre. 

Annonce

Kommunen har samtidig gennemført en omfattende informationsindsats over for branchen og styrket håndhævelsen af reglerne. Det har bidraget til et markant fald i antallet af påbuds- og lovliggørelsessager fra 51 i 2025 til blot fire sager frem til udgangen af maj 2026.

Branchen søger i dag i højere grad om tilladelser, inden reklamer ophænges, og reklamer fjernes oftere rettidigt ved tilladelsens udløb. 

Annonce

Kommunen har siden begyndelsen af 2025 fjernet fire reklamer for ophængernes regning og samtidig reduceret antallet af politianmeldelser af ulovligt ophængte stilladsreklamer fra 55 sager i 2024 til 11 sager i 2025.

Det forbedrede samarbejde og de klarere regler betyder også, at forvaltningen vurderer, at der ikke er et behov for at udvide de nugældende reklamefri zoner til Indre By og Christianshavn.

Annonce

Københavns Kommunes regelsæt omfatter blandt andet reklamefri zoner på en række centrale pladser og områder i byen, vejledende maksimumstørrelser for reklamer samt en praksis, hvor stilladsreklamer som udgangspunkt ikke kan godkendes i uheldsbelastede kryds. 

Kommunen vurderer samlet set, at de nye regler både har forbedret bymiljøet og skabt mere forudsigelige rammer for branchen.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|