Sommerferien nærmer sig, og dermed stiger også risikoen for, at sygdom sætter en stopper for planlagte fridage. Derfor er det vigtigt, at både medarbejdere og arbejdsgivere kender reglerne for erstatningsferie, hvis sygdom rammer i forbindelse med ferie.
AnnonceDet oplyser Azets, der blandt andet beskæftiger sig med lønadministration, i en pressemeddelelse.
- Man er aldrig herre over sygdom, og for en række danskere er det desværre tilfældet under ferien. Bliver man som medarbejder syg før feriens start, skal man sygemelde sig inden begyndelsen af normal arbejdstid på den første feriedag for at få erstatningsferie. Altså skal man gøre, som man plejer ved sygemelding uden for ferien, udtaler Lisbeth Lindorff Riis, Head of HR Legal hos Azets.
AnnonceIfølge Azets gælder retten til erstatningsferie også, hvis medarbejderen bliver syg under ferien. Her skal sygdommen meldes til arbejdsgiveren samme dag efter virksomhedens gældende sygemeldingsprocedurer. Samtidig skal sygdommen dokumenteres med en lægeerklæring fra første sygedag, medmindre arbejdsgiveren vælger at dispensere fra kravet.
Annonce- Det er et krav, at medarbejderen skal dokumentere sygefraværet, men arbejdsgiver kan vælge at give afkald på lægeerklæringen, uden at det får indflydelse på retten til erstatningsferie. Hvis medarbejder bliver afkrævet lægeerklæring, skal lønmodtageren selv betale for den, udtaler Lisbeth Lindorff Riis.
De første fem sygedage under ferie giver som udgangspunkt ikke ret til erstatningsferie, da de betragtes som karensdage. Retten til erstatningsferie indtræder derfor først fra den sjette sygedag. Samtidig gælder reglerne kun ved medarbejderens egen sygdom og ikke ved sygdom hos børn, ægtefæller eller andre familiemedlemmer. Hvis medarbejderen bliver rask inden feriens afslutning, skal arbejdsgiveren orienteres om, hvorvidt resten af ferien ønskes afholdt, eller om arbejdet genoptages.
Annonce Annonce