Trods interesse fra flere sider og flere bud på bordet ser det sværere og sværere ud med et helt eller delvist salg af konkursramte Omme Lift.
- Vi må desværre opgive salgsprocessen for nuværende. Det har ikke været muligt at få enderne til at nå sammen om virksomheden, dens aktiver og ordrebeholdning, skriver kurator Christian Jul Madsen fra advokatfirmaet Kromann Reumert i en sms til Building Supply tirsdag eftermiddag.