Det er ikke umiddelbart en guldrandet forretning at levere mandskab til den danske byggebranche.
I hvert fald er vikarvirksomheden Viktech P/S, der i gennemsnit beskæftigede 409 medarbejdere i 2025, kommet ud af regnskabsåret med et årsresultat på 733.000 kr.
Det er et fald fra året før og det laveste årsresultat i de seneste fem år. I perioden har bundlinjen generelt ligget omkring 1 mio. kr.