Vest-El i Kalundborg er blevet opkøbt af Multi-Tech, skriver installationsvirksomheden på sin hjemmeside.
- Vi har i Multi-Tech overtaget varelageret og medarbejder John Halkjær Nielsen, der fortsat vil servicere sine kunder som hidtil. Den eneste forskel er, at John Halkjær Nielsen nu har mange kollegaer at sparre med og trække på, når der er behov for det, skriver Multi-Tech på firmaets hjemmeside.
.
Det er det andet opkøb, som Multi-Tech har foretaget de sidste seks måneder. I august sidste år var det elinstallatørfirmaet Per Hansens Eftf. ApS i Tølløse, der kom under Multi-Techs vinger.