23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Regeringen fremsætter lovforslag om id-kort på byggepladser

Torsdag blev der fremsat lovforslag om at indføre krav om id-kort på større byggepladser i Danmark
Annonce

To nye lovforslag skal gøre det nemmere at bekæmpe social dumping i den danske byggebranche. 

Regeringen har torsdag fremsat et lovforslag om at indføre krav om id-kort på større byggepladser i Danmark. Samtidig er der fremsat et lovforslag om en ny overenskomstbaseret beløbsordning, som skal give danske virksomheder bedre adgang til arbejdskraft fra udvalgte lande under danske løn- og arbejdsvilkår. 

Annonce

Formålet er både at sikre ordnede forhold på byggepladserne og styrke kontrollen med udenlandsk arbejdskraft.

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi ser for mange tilfælde af snyd og udnyttelse, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft på vores byggepladser. Derfor styrker vi nu kontrollen, udtaler beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen.

Annonce

- Det nye id-kort vil gøre det lettere at kontrollere, at regler om arbejdsmiljø, skat og udlændinge bliver overholdt. Det er en vigtig og nødvendig udlændingestramning. Derfor undrer det mig også, at Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance har valgt at stå udenfor, lyder det videre.

Lovforslaget om id-kort udspringer af en bred politisk aftale indgået sidste efterår mellem den daværende SVM-regering samt Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Med initiativet ønsker regeringen at skabe bedre rammer for myndighedernes kontrol med blandt andet arbejdsmiljø-, skatte- og udlændingeregler på de større byggepladser.

Annonce

- Social dumping undergraver det danske arbejdsmarked. Udenlandsk arbejdskraft skal ansættes på ordnede forhold og med respekt for den danske model. Vi er nødt til at være ærlige om, at antallet af udlændinge betyder noget for sammenhængskraften i landet. Derfor skal vi fremover i højere grad orientere os mod de lande, vi har et interessefællesskab med, og som vi handler med – også når det gælder udenlandsk arbejdskraft, udtaler beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen.

Annonce

Hvis lovforslaget vedtages, bliver id-kort et nyt kontrolredskab på større byggepladser med det formål at sikre lovlige arbejdsforhold, et sikkert arbejdsmiljø og mere fair konkurrence i byggebranchen.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|