Mens omsætningen blev mere end fordoblet, bevægede bundlinjen sig i fjor den modsatte vej for Davidsen.
Det viser et netop offentliggjort årsregnskab fra den Kesko-ejede byggecenterkæde, der tæller 48 afdelinger landet over.
Således er toplinjen hos Davidsen A/S det forgangne år vokset fra 3,02 mia. til 6,18 mia. kr., svarende til en vækst på hele 104 pct., mens resultatet før skat dykkede fra 70,6 mio. kr. til i denne omgang at lyde på 47,4 mio. kr.