Stadig færre unge vælger en erhvervsuddannelse

Langt de fleste unge i Danmark tager en ungdomsuddannelse.

I 2025 var det 85 pct. af de 25-årige, der havde taget en ungdomsuddannelse, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Til sammenligning var det tilfældet for 79 pct. 10 år forinden.

Bag den positive udvikling er der en tendens til, at flere unge vælger gymnasiet, mens stadig færre vælger en erhvervsuddannelse.

Og det er en udfordring, fordi en del af de unge risikerer at havne på en forkert hylde, mener Ane Qvortrup, forsker og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved SDU.

- Danske elever bliver mere og mere usikre på det at vælge en bestemt retning meget tidligt. De er bange for at lukke deres muligheder. Hvis de vælger en gymnasial uddannelse, får de tre år mere, som står lidt åbne.

- Vi ser det også i andre sammenhænge. For eksempel tager de flere sabbatår, siger hun.

Det betyder, at en gruppe unge, som ikke har så nemt ved den boglige undervisning, alligevel vælger gymnasiet i dag.

Det er en udfordring på samfundsniveau, fordi der er behov for, at flere vælger en erhvervs- eller professionsuddannelse.

Men også for de unge selv. Ifølge Ane Qvortrup viser undersøgelser, at elever på erhvervsuddannelser har den bedste faglige trivsel.

- Det er synd for de unge mennesker, som kastes ud i at vælge en uddannelse, som måske passer en lille smule mindre godt til nogle af dem, siger hun.

Gymnasiale uddannelser vokser

Ungdomsuddannelser dækker primært to kategorier: de gymnasiale uddannelser, som giver adgang til videregående uddannelser, og erhvervsuddannelserne, hvor man bliver faglært inden for et bestemt erhverv.

Ane Qvortrup mener, at tallene understreger behovet for den epx-uddannelse, som er en del af en større reform af ungdomsuddannelserne, der træder i kraft i 2030. Den nye epx er en ny og mere praksisorienteret gymnasial uddannelse.

- Den er designet som en åben, erhvervsprofessionel uddannelse, hvor man ikke lægger sig fast på en bestemt erhvervs- eller professionsuddannelse fra starten, men hvor der er lagt op til fire retninger.

En nedsat ekspertgruppe lægger op til, at de fire grene er "Samfund, sikkerhed og sundhed", "Natur, teknologi og forbrug", "Business og innovation" samt "Håndværk, ressourcer og design".

Blandt dem, der var 25 år i 2025 og havde gennemført en ungdomsuddannelse, havde hver femte valgt at tage en erhvervsuddannelse.

10 år tidligere lød den tilsvarende andel på 31 pct.

Omvendt er de gymnasiale uddannelser vokset i popularitet i perioden.

I 2025 havde 67 pct. af de 25-årige gennemført en studentereksamen, hvilket er en stigning på otte procentpoint siden 2015.

I 2015 havde 74.966 af de 18-25-årige gennemført en erhvervsuddannelse.

Det tal er siden faldet år for år, så der i 2025 var 60.770 af de 18-årige, der gennemførte en erhvervsuddannelse.

I samme periode er antallet af unge, der afbryder deres erhvervsuddannelse undervejs, fordoblet fra cirka 11.000 i 2015 til cirka 22.000 i 2025.

Bekymret for udvikling

I erhvervslivet har man længe været bekymret for udviklingen.

Erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er positiv over for den nye epx, men efterlyser samtidig handling nu og her.

- Der er behov for at gøre mere for, at de unge tager et mere oplyst uddannelsesvalg.

- Det betyder, at folkeskolen skal være bedre til at introducere eleverne til mulighederne, siger uddannelseschef i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen i en pressemeddelelse.

Han foreslår samtidig, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse og kommer i lære, skal have et ekstra skattefradrag på 3.000 kroner om måneden.