Mandag har Bosch officielt indviet sit nye danske hovedkontor i Ballerup.
For første gang er alle koncernens danske selskaber og forretningsområder dermed samlet under samme tag, hvor omkring 400 medarbejdere fra Robert Bosch A/S, Bosch Rexroth A/S og BSH Hvidevarer A/S vil have deres daglige gang.
Det nye hovedkontor på ca. 11.000 kvadratmeter rummer blandt andet fleksible arbejdsområder, showrooms samt undervisnings- og træningsfaciliteter, der skal understøtte samarbejde og videndeling på tværs af organisationen. Det oplyser Bosch i en pressemeddelelse.