Boligforeningen AAB har sendt en større opgave med istandsættelse af flytteboliger i offentligt udbud. Arbejdet omfatter boliger i København og Tårnby og skal efter planen løbe over to år.
Opgaven består af malerarbejde, gulvarbejde og rengøring, og tilbudsgiverne får flere muligheder for at byde ind. De kan afgive tilbud på den samlede opgave eller på de enkelte fagentrepriser, ligesom der kan bydes på hele Pulje Amager eller på en eller flere af puljens i alt seks delpuljer.