Grov narkokriminalitet er en af de væsentligste årsager til, at fængslerne er overfyldte, og mandag er der i Retten i Glostrup afsagt endnu en langvarig fængselsstraf for narkotika.
En 28-årig mand har tilstået, at han deltog som en slags kontrollant, da 38,5 kilo kokain i marts blev flyttet fra Hvidovre til Brønshøj.
AnnonceHan rørte ikke selv stoffet, men overvågede i en følgebil en kurér. Han skulle også holde øje med, om politiet var i nærheden.
På grund af tilståelsen får Duncan Almquist en reduceret straf. Resultatet er fængsel i ti år.
Han er under uddannelse som VVS'er og har forklaret sine ulovlige aktiviteter med, at han selv er bruger af kokain.
Annonce- Det er et ret dyrt stof, forklarer den 28-årige.
Sagen er et led i et større kompleks, som National enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket under kodeordet Operation Dark Night.
I sidste uge tilstod en anden af de sigtede i sagen 42 kilo kokain og et halvt ton hash, hvilket førte til en dom på fængsel i 11 år.
AnnonceI mandagens retsmøde ønsker Almquist ikke at navngive andre involverede.
Under efterforskningen havde politiet installeret lytteudstyr i en Mercedes-taxa, som cirklede rundt i området i Brønshøj, efter at politiet den 3. marts havde slået til i en lejlighed og fundet stoffet.
AnnonceDen 28-årige befandt sig i bilen sammen med en anden. "Sluk din egen telefon, bror", lød hans råd til den anden.
En statistik fra Styrelsen for Danmarks Fængsler viser, hvor meget narkotika fylder i den samlede idømte strafmasse.
En tredjedel af den idømte ubetingede fængselsstraf sidste år skyldes grov kriminalitet med stoffer.
AnnonceRITZAU