Det skriver LokalAvisenAssens.
Murermester Børge Hemme har nok at se til. Han er pt. med i kursusforløb for at blive en såkaldt energihåndværker, så han fremadrettet kan vejlede om helhedsløsninger i energirenovering.
Sideløbende med energirådgiverkurset har en fyldt ordrebog fået murermesteren fra Glamsbjerg til at indgå makkerskab med kollegaen Kenneth Rasmussen. Han driver ligeledes et enmands-murerfirma.
Samarbejdet betyder dog ikke, at de to officielt slår firmaerne sammen. De fortsætter som hidtil som to selvstændige murerfirmaer.