23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Utætte faldstammer blandt kritiske byggeproblemer på sygehus

Region Midtjyllands bygningssyn viser flere problemer med slidte faldstammer på Regionshospitalet Silkeborg. Risiko for skimmelsvamp, siger ekspert. Hospitalet afviser risiko for patienter og medarbejdere
Annonce

Mindst seks aktuelle byggesager på Regionshospitalet Silkeborg hænger sammen med slidte faldstammer. 

Det skriver TV2 Østjylland på baggrund af en aktindsigt i Region Midtjyllands bygningssyn.

Blandt problemerne er fugtudtræk på en væg, som formodes at stamme fra en utæt faldstamme, samt lugtgener fra en hulmur eller skunk, hvor der formentlig findes en skjult faldstamme. 

Annonce

Faldstammer leder spildevand fra blandt andet toiletter og håndvaske til bygningens hovedafløb, og utætheder kan derfor føre til fugt- og vandskader.

Steffen Petersen, civilingeniør og ph.d. i bygningsvidenskab ved Aarhus Universitet, vurderer på baggrund af dokumenterne, at utæthederne potentielt kan få sundhedsmæssige konsekvenser.

- Utætte faldstammer kan give vand til vækst af skimmelsvamp, der kan være sundhedsskadelige, siger Steffen Petersen han til TV2 Østjylland.

Annonce

Regionshospitalet Silkeborg vurderer imidlertid ikke, at de registrerede problemer udgør en aktuel risiko. Hospitalet oplyser, at akutte utætheder bliver repareret hurtigst muligt, mens større udskiftninger planlægges, så arbejdet påvirker den kliniske drift mindst muligt.

- På baggrund af de registrerede forhold i bygningssynet vurderer vi ikke, at de udgør en risiko for patienter eller medarbejdere, skriver Regionshospitalet Silkeborg i et skriftligt svar til TV2 Østjylland.

Annonce

I bygningssynet klassificeres problemerne efter alvor. 

De fleste sager om faldstammer i Silkeborg er kategoriseret som røde, mens sagen om lugtgener er sort, som er den mest kritiske kategori. Begge kategorier betegnes som en defekt og kritisabel tilstand. En sort klassificering betyder ifølge rapportens definition, at bygningsdelen kræver genoprettende vedligehold og udgør en fare for sikkerhed, sundhed eller miljø.

Annonce

Problemerne med faldstammer er en del af en større udfordring for Region Midtjylland, der ved seneste bygningssyn måtte sande, at der er foreligger et efterslæb med fejl og mangler på regionens bygninger for næsten to milliarder kroner.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|