Kastberg fylder 30 år med en virksomhed, der ser væsentligt anderledes ud end ved etableringen i 1996.
Den daværende lokale tømrer- og snedkervirksomhed fra Aars arbejder i dag med fag-, hoved- og totalentrepriser og beskæftiger sammen med Kastberg-Nordland omkring 70-80 medarbejdere.
AnnonceSamtidig er virksomheden i gang med at gøre sig mindre afhængig af stifter og administrerende direktør Hans-Jørgen Kastberg. Peter T. Laustsen blev medejer i 2019, mens Thomas Vestergaard Lundtoft fulgte efter i 2024.
- 30 år er selvfølgelig noget, vi er stolte af. Men det vigtigste for mig er egentlig, hvad vi skal bruge de næste 10, 20 og 30 år på. Vi har bygget en stærk virksomhed op, og nu har vi fået nogle dygtige mennesker med omkring ejerbordet, som kan være med til at føre Kastberg videre, siger Hans-Jørgen Kastberg i en pressemeddelelse om jubilæet.
AnnonceOpkøb gav platform i Aarhus
Den geografiske udvidelse tog fart i begyndelsen af 2025, da Kastberg overtog den aarhusianske virksomhed Nordland Tømrer & Snedker efter flere års samarbejde mellem virksomhederne.
Nordland fortsatte som Kastberg-Nordland med base i Risskov. Den hidtidige ejer Søren Elris fortsatte som daglig leder og blev samtidig medejer. Overtagelsen har givet Kastberg en lokal tilstedeværelse i Aarhus og en stærkere position i Østjylland.
AnnonceKastberg har gennem de seneste tre årtier bevæget sig fra traditionelt tømrer- og snedkerarbejde til også at håndtere større entrepriser. Virksomheden arbejder blandt andet med totalentrepriser, projekteringsledelse og bæredygtigt byggeri.
Ifølge Hans-Jørgen Kastberg skal den fortsatte vækst dog ske uden at ændre grundlæggende på virksomhedens tilgang til kunder og samarbejdspartnere.
Annonce- Vi må aldrig blive så store, at vi glemmer, hvem vi er. For os handler det stadig om kvalitet, tillid og adfærd. Det er ikke bare ord, men noget vi skal kunne mærke i samarbejdet med vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, siger Hans-Jørgen Kastberg i pressemeddelelsen.
Kastberg markerer jubilæet med en reception 11. september på virksomhedens hovedsæde i Aars.
Annonce