Lønmodtagerne har over de seneste år haft lønstigninger, som for de flestes vedkommende mindst har modsvaret den almindelige prisudvikling.
Men nogle faggrupper er stukket lidt af. Det skriver mediet Finans, der har talt med chefanalytiker Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F.
AnnonceHan har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet, at håndværkeres løn er steget med 22 pct hen over de seneste fem år.
Det er noget mere, end hvad for eksempel akademikerne har fået ekstra i lønposen.
AnnonceDeres løn er steget med 17 pct, hvilket svarer til inflationen - som er prisudviklingen på varer og tjenester - i samme periode.
Ifølge Jesper Grunnet-Lauridsen kan det være et udtryk for, hvordan udbud og efterspørgsel er med til at regulere lønnen.
Annonce- Vi ser generelt en høj efterspørgsel efter håndværkere, og det kan have slået igennem på lønnen, siger han til Finans.
Omvendt mener han, at akademikerne kan være ramt af, at der uddannes flere, end der er brug for, hvilket kan være en forklaring på deres begrænsede lønstigninger.
Annonce Annonce